"In search of gold": measuring performance and evaluating potential business benefits of ecodesign

Fremstillingsvirksomheder og akademiske forskningsstudier har hyppigt rapporteret om flere potentielle forretningsmæssige fordele fra implementeringen af miljørigtig produktudvikling (også kaldet ecodesign), såsom øget innovationspotentiale, udvikling af nye markeder og forretningsmodeller, reduktion af risici og omkostninger, forbedring af virksomhedens branding, overensstemmelse med love og regulativer, blandt mange andre. Der findes dog en række udfordringer, som står i vejen for en bredere accept og implementering af ecodesign i industrien, hovedsagelig vedrørende mekanismer til præstationsmåling. Fordelene med ecodesign er på nuværende tidspunkt overvejende vurderet i forhold til produktcentrerede miljøpræstationer, med hovedfokus på aspekter som materiale- og energiforbrug, produktstruktur, komponenter, osv. Da disse ecodesign-fordele breder sig længere ud over den rene miljødimension og produktdomænet, er en systemisk og procesorienteret tilgang nødvendig for at kunne måle potentialet og bidrage til konstruktion af en business case for implementering af ecodesign i virksomheders produktudviklingsprocesser. Traditionelt udfører de fleste business case-studier en posteriori analyse af påvirkningerne af allerede implementerede praksis, i modsætning til a priori projicering, der fokuserer på evaluering af potentielle fremtidige resultater. Dette forskningsprojekt har haft til formål at udvikle et rammeværk for beslutningsstøtte, som nøglebeslutningstagere kan bruge til at måle resultaterne og vurdere de potentielle forretningsmæssige fordele ved implementering af ecodesign. I denne ph.d.-afhandling anvendes Ecodesign Maturity Model (EcoM2) som det teoretiske fundament. To undersøgelser er blevet udarbejdet til at tackle henholdsvis: (i) måling af implementering af ecodesign fra et procesperspektiv (Studie A); og (ii) evalueringen af de potentielle forretningsmæssige fordele ved ecodesign (Studie B). Denne forskning fulgte en forskningsmetode udledt af Design Research Methodology (DRM). De første deskriptive studier (DS-I) var teoridrevne og hovedsageligt baseret på systematiske litteraturanmeldelser. Derefter anvendte de præskriptive studier (PS) teorien om logiske modeller (kvalitativ karakter) og systemdynamik simuleringsmetoden (kvantitativ karakter) kombineret med grounded theory og tematiske analysemetoder. Derefter fokuserede den anden runde af deskriptive studier (DS-II) på evaluering af resultaterne baseret på ekspertvurderinger fra industrivirksomheder og universiteter. Det resulterende rammeværk er sammensat af tre hovedelementer: (a) en systematiseret og konsolideret database over procesorienterede indikatorer til implementering af ecodesign; b) en kvalitativ ramme for konceptualisering af business case for ecodesign; og c) et kvantitativt rammeværk ("business case simulator"), der assisterer med evalueringen af, hvordan udviklingen af ecodesign kapabilitet potentielt kan påvirke resultaterne af virksomhedsresultater over tid. Rammeværket kan måle i forhold til indtægter, markedsandele, omkostninger, risici mv. Det forventes, at beslutningstagere anvender det resulterende rammeværk til måling af resultaterne fra ecodesign-initiativer og evaluering af de potentielle fordele herfra. Dette giver mulighed for at teste diverse implementeringsruter og scenarier ("what-if" spørgsmål) med henblik på at udlede forbedrede implementeringsstrategier i tæt overensstemmelse med en virksomheds overordnede bæredygtighedsstrategi og strategiske drivere.